Skip to main content
Artist

Craig Finn (USA)

WRITERS ROUND MED CASSANDRA JENKINS + KONCERT CRAIG FINN AND THE UPTOWN CONTROLLERS
Show: Fredag, Lørdag

Fra New York City kommer Craig Finn til NNISF, hvor han i ’21 bjergtog anmeldere og publikum med sine fortællinger og sange. Craig Finn spillede i 90’erne i Minneapolis-indiebandet Lifter Puller, men er nok mest kendt som frontmand i rockbandet The Hold Steady.
The Hold Steady opstod i 2003 og har med deres kombination af dyster lyrik og store guitarflader skabt en stor international fanbase.

Sideløbende med bandet har Craig Finn udgivet musik i eget navn siden 2012. Han har 8 albums med The Hold Steady i kataloget og 4 soloalbums. I 2019 kom hans første bogudgivelse I Can’t Keep Saying Thank You, som er han en samling af hans exceptionelle sangtekster. Finn er enestående både som fortæller og som sangskriver – eller som Pitchfork har sagt det: “a born storyteller, who has chosen rock as his medium.”
Sidste år stod Craig Finn alene på scenen – i år glæder vi os til at se ham med fuldt band, når han tager sit liveband The Uptown Controllers med sig til Odense.

 


https://craigfinn.net/

Craig Finn - shows:

Craig Finn - venues: