Skip to main content
Ivan Pedersen
Artist

Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio ()

DANMARK
Show:

Man kunne måske godt overveje at gå på pension, når man er 70 + år gammel. Det ligger åbenbart ikke lige for hos dansk musiks, Grand Old Man, Ivan Pedersen. For ikke så snart hans corona-udsatte – og TV transmitterede – 70 Års fest-turne´ 2020 er overstået, før så rykker det igen i cirkus-hesten.

Den superstramme trio bag ham: Danmarks Næstbedste Trio: (Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov – musikere der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med Pedersen) giver disse sange al den dynamik, nærhed og finesse i detaljen, som sangene og arrangementerne indbyder til, hvad også det mange gange TV transmitterede show fra Horsens Ny Teater så tydeligt viser.

På denne forårsturne´ kommer man til at genhøre gamle kendinge- sange fra det seneste album og hvem ved snart hvad, der musikalsk ellers kommer til at ske?

Som biografien på mere end 400 sider afslører, er Ivan jo ikke en mand af få ord, så som regel disker han op med små courserier – sande og opdigtede – om snart sagt alle aspekter af livet, ofte afsluttet med bidske, kærlige pointer. Vi kan se frem til en koncert med fjollede grin, smil, alvor og ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke. Ind imellem findes der jo på den danske musikscene individer, der kan ”bære en melodi”. Måske skal man på vejen hjem lige tørre en forræderisk tåre ud af øjenkrogen.




Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio - shows:

Ivan Pedersen & Danmarks Næstbedste Trio - venues: