Artist

Lee Thomas Miller (USA)

WRITERS ROUNDS
Show: Lørdag, Søndag

Lee Thomas Miller underskrev sin første kontrakt i Nashville i 1996 og hans sange har været i radioæteren lige siden. Han har til dato skrevet 18 Top 20-singler, hvoraf 7 har ramt førstepladsen, og han sange er spillet i radioen mere end 20 millioner gange.
Han kommer oprindeligt fra Kentucky, hvor han studerede klassisk komposition, violin, guitar, klaver og sang. Da han rykkede til Nashville tog sangskriverkarrieren fart, og han må have en stor kaminhylde derhjemme til alle de priser, han har vundet. Det er bl.a. blevet til 13 BMI Radio Performance Awards, en Teen Choice Award og 4 “Songs I wish I Had Written”-priser, som uddeles af The Nashville Songwriters Association. Derudover har han tre Grammynomineringer på sit cv.
Lee Thomas Miller har også været central i arbejdet for at sikre sangskriveres rettigheder i en ny digital æra. Et arbejde som bragte ham til kongressen, til utallige møder med jurister og embedsmænd. og som kulminerede med vedtagelsen af The Music Modernization Act. Lee var tilstede i West Wing, da loven blev underskrevet af præsidenten.
Og som om det ikke var nok, så har han såmænd også vundet priser for at være en rollemodel som familiefar, men det er en helt anden historie.

http://www.leethomasmiller.com/

Lee Thomas Miller - shows:

Lee Thomas Miller - venues: