Nash er et nyt dansk Americana/Country band med 3 kvinder i front. Lise Haavik fra Norge, men bosat i Odense. Anja Følleslev, også fra Odense, og Camilla Albers fra Kerteminde. Hver især har de gjort sig mange forskellige erfaringer fra et langt virke i musikbranchen, men for 2 år siden fandt de sammen om den trestemmige sang og deres fælles passion for country, og dannede bandet Nash, og i maj udgav de deres første single Dying a little. Planen er at der i efteråret udkommer en EP med flere numre fra Trioen.