Skip to main content
Gode historier

Taffel – en sprød støtte til Nashville Nights Festival

By maj 29, 2025No Comments

Når musikken spiller, og stemningen er høj til Nashville Nights Festival, er det ikke kun artisterne på scenen, der fortjener applaus. Bag kulissen står stærke samarbejder, og ét af dem, vi er særligt stolte af, er med Taffel – som igen i år støtter festivalen med intet mindre end 6.000 poser chips og snacks.

Samarbejdet med Taffel begyndte i 2024, og har siden da udviklet sig til meget mere end blot en sponsorrelation. Taffel er en engageret og pålidelig medspiller, der bakker op med både produkter og en positiv tilgang, hver gang vi er i kontakt.

Sidste år bakkede de en hel lastbil til The Cirkus i Rosenbækhuset – fyldt til randen med snacks – og i år gentager de støtten uden tøven. Det krævede en god portion logistik og frivillig-kræfter at få de mange poser på plads, men det var en indsats, der blev mødt med smil og stor taknemmelighed fra hele holdet.

Og det stopper ikke ved festivalen. I starten af 2025 støttede Taffel også op om vores koncerter i Hellested – hurtigt og fleksibelt. Det viser, at samarbejdet ikke kun handler om ét arrangement, men er bygget på en fælles passion for musik, oplevelser og fællesskab.

Taffel leverer ikke bare sprøde snacks, men også stabilitet, engagement og godt samarbejde. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med et team, der er både professionelt og løsningsorienteret – og som gerne går det ekstra skridt for at få tingene til at lykkes.

Så når vores gæster tager en velfortjent pause med en Nashville Nights-øl og en håndfuld chips eller nødder, er det værd at sende en venlig tanke til Taffel. Det er nemlig ikke tilfældigt, at det hele smager lidt bedre – det er resultatet af et samarbejde, vi er rigtig stolte af.

Tak til Taffel for opbakningen – vi glæder os over, at I igen i år er med på rejsen.