KONCERT
Show: Søndag
Hun er blevet kaldt ”dansk rocks største hemmelighed” og omtales af kollegaer i musikbranchen som en af Danmarks bedste sangskrivere. I Januar 2021 udkom Stine Vega med albummet ”THE FUNERAL” som har været over 12 år undervejs. Stine Vegas musikalske karriere blev skudt i gang tilbage i 2002 med debutalbummet ”StripClubJunkies”, som hun indspillede med bandet af samme navn. De var Ugens Uundgåelige på P3 med singlen ”StripClubJunkie” og hittede derefter med singlen ”T-shirt man”. Opfølgeren til albummet, som skulle være udgivet i 2009 og udgøre Stine Vegas sologennembrud, kom dog aldrig længere end til mikserpulten i Medley Studiet. En indlæggelse på psykiatrisk afdeling, på grund af en eskalerende bipolar lidelse, satte musikkarrieren på hold. -Jeg kunne simpelthen ikke mere, så jeg tog en benhård, tvungen skilsmisse fra musikken, fortæller Stine Vega.
Vejen tilbage til musikken har været lang og knudret, og har taget til tider dystre detours ind i sindets krinkelkroge, men ikke desto mindre er Stine Vega nu tilbage med et nyt mod til at gøre det hun gør bedst. Albummet The Funeral består af 10 numre, der med et dynamiske, drømmende og cinematisk lydunivers, leder tankerne hen på store vider og en stærk americana tradition ala Neil Young og Tom Waits. Stine Vega formår samtidig at ramme hovedet på sømmet med sine hudærlige og sårbare tekster – For mig handler musik om en følelse, en stemning, om at få monsteret op til overladen. Jeg er og bliver en Billie Holiday tekst… længselsfuld, melankolsk og uendelig heartbroken, siger Stine Vega.
Albummet er blevet pustet til live igen i samarbejde med Søren Andersen (Electric Guitars, Jesper Binzer og Glenn Huges) og en håndfuld af landets dygtigste musikere, der også assisterer navne som Electric Guitars, Mads Langer, Claus Hempler og Love Shop. Stine Vega følger albummet op med en koncertturné i April/Maj 22, hvor musikken kobles med hendes personlige fortælling om tab, sygdom og heling. Med sig har hun et hold særdeles kompetente musikere bestående af Søren Andersen (Electric Guitars, Jesper Binzer, Sanne Salomonsen) guitar. Jesper Lind (Tim Christensen, Kira & The Kindred Spirits) – trommer og Peter Kjøbsted (Electric Guitars, Nikolaj & Piloterne) – Bas.