Vi er rigtig glade for og stolte af, at vi de næste tre år kommer til at lægge by og scene til en række spændende internationale og danske sangskrivere fra allerøverste hylde. Ligesom sangskriverne har en masse at fortælle om deres sange, har vi også en masse at fortælle om vores by, der med sit sprudlende musikliv er blevet toneangivende på den kulturelle scene. Det kan vi nu se frem til at vise en masse danske og internationale gæster, når vi byder dem velkomne til Nashville Nights.

Peter Rahbæk JuelBorgmester i Odense
Bliv sponsor af Nashville Nights International Songwriters Festival

Bliv en del at noget helt unikt

Odense slog for første gang byportene op for Nashville Nights International Songwriters Festival i september 2021. Med fælles fighterånd hos arrangør og byens spillesteder, lykkedes det at gennemføre en af de eneste festivaler i Europa i ’21 med over 70 internationale artister på programmet og besøgende fra 8 lande.

De to første udgaver af Nashville Nights International Songwriters Festival blev kæmpe succeser for alle der involverede sig i den; optrædende, publikum, frivillige, skoler, sponsorer og spillesteder. Festivalen opnåede mere en 3,5mio visninger på de sociale medier før, under og efter festivalen i ’22, og mere end 2000 organiske “posts” blev sendt af sted fra artister og gæster – Fx. skrev den danske musiker Allan Olsen flg på sin Facebookside kort efter sin optræden på festivalen:

Én eller anden skal ha’ en varm tak herfra. Ham eller hende, der fik det lyse indfald at gøre Odense til centrum for gedigen Nashville-sangskrivning i nogle dage i september. Du og dine mange hjælpere gør – tiltrængt – Odense og verden til et bedre sted med den slags skøre ideer…

Og til jer, der former dette imponerende overflødighedshorn af koncerter, talks, workshops og meget andet:

Tak fordi jeg fik lov at deltage og være med i den store hyldest til Johnny Cash i Odeons flotte sal fredag aften. Og til bandet og solisterne.

Og ligeledes for solokoncerten på det intime og ægte Frølageret.

Jeg vil glæde mig til at være til Nashville Nights til næste år – på den ene eller den anden side af festen.

Nu ta’r jeg på solo-efterårs-turné med dette los i røven på baglommen. Håber, vi ses derude.

Yippee-Ki-Yay!

Allan O.”

 

Odense Kommune støtter igen i år festivalen i 2023. Hvis du og din virksomhed har lyst at bakke op og nyde godt af positiv omtale og de eksponeringstilbud vi har, så kontakt kenneth@nashvillenights.dk for at høre mere.

Vil du vide mere? Så kontakt os gerne her

“"Nashville Nights bød på noget nyt både i forhold til festivalformatet og byen. Jeg var overrasket over, hvor mange udenlandske gæster den trak til Odense, og det er helt sikkert noget, vi gerne vil være med til at støtte og udbygge…. Kvaliteten hos de amerikanske musikere kom bag på mig. Der var tale om udelukkende forrygende musikere, som var en ubetinget gave til byen. Jeg tror, der er potentiale til, at vi kan lave vores egen lille South By Southwest."”

Freddy LarsenDirektør for Albani Fonden
En International sangskriverfestival

Festivalen samler folk fra nær og fjern.

Artister fra tolv forskellige lande og gæster fra 16, inklusiv bredt fra hele Danmark. Missionen er igen i 2023 at dele inspiration og udvikle netværk sangskrivere og musikere imellem, nationalt og internationalt, og at give publikum sjove, rørende og enestående oplevelser, de kun kan få på Nashville Nights International Songwriters Festival i Odense.

Som sponsor på festivalen bliver du en del af noget ganske særligt

Nye relationer og oplevelser

Vi giver dig mulighed for at udvide dine professionelle relationer både i Danmark og i udlandet, og vi giver dig og dine udvalgte kunder eller medarbejdere oplevelser I ikke kan finde andre steder i Europa.

Markedsføring

Vi har en palette af eksponeringsmuligheder klar til at præsentere for dig, både hvad angår synlighed på selve festivalen, men også via en række af vores artisters enorme reach og vores online markedsføringskanaler.

Bliv sponsor af Nashville Nights International Songwriters Festival

Branded Videos – en særlig oplevelse og mulighed

Under festivalen optager vi små koncerter med de forskellige artister. Videoerne er rigtig godt indhold til sociale medier, hjemmesider mv. Som sponsor kan du få dit logo eksponeret i filmen og du kan bruge filmen i din egen markedsføring. Vi kan også opdtage videoen hos dig, så du samtidig kan give dine kunder og medarbejdere en fantastisk koncertoplevelse. Tag fat i os, hvis du vil høre mere.

Mulighederne er mange, og vi vil, i samarbejde med dig, skræddersy lige præcis det du ønsker.

Vi håber at høre fra dig!

Kontakt os her

“Alt i alt var det pisse fedt, om så man kan lide countrymusik eller ej”

Thomas,Gæst til NNISF 2021

“Nashville Nights var en berigende oplevelse.”

SofieGæst til NNISF 2021

“Jeg kommer helt sikkert tilbage næste år og jeg tager venner med!”

PerGæst til NNISF 2021

Jeg er klar igen næste år. Kan faktisk næsten ikke vente”

Anders

En spændende og nytænkende musikfestival

Jesper