OM NASHVILLE NIGHTS FESTIVAL
Spredt ud på Odenses mange spillesteder, teatre og caféer samles publikum, sangskrivere og musikere fra hele verden for at opleve en festival, der går i hjertet på de fleste.
Nashville Nights Festivalen er en unik fejring af musik, sangskrivning – og det fællesskab, der opstår i de magiske øjeblikke, hvor artister og publikum møder hinanden i intime rammer og deler deres historier gennem musik.
Vi kalder det en Songwriters Festival, fordi ideen udspringer af den amerikanske sangskrivertradition, som i dag er elsket bredt fra Nashville til Næsby. Det er tre dage, hvor besøgende, borgere og musikere møder hinanden i øjenhøjde og bevæger sig rundt i Odenses hyggelige gader på vej fra koncert til koncert – fra spillested til spillested. Det skaber en stemning, som ikke kan opleves andre steder i Danmark.
Nashville Nights sætter for 5. år Odense på verdenskortet som centrum for levende singer songwriter-musik. Med artister fra USA, Europa og Danmark skaber festivalen en international atmosfære, der bringer Nashville til Fyn. Vores gæster kommer fra hele Danmark og udlandet for at opleve det særlige møde mellem talent, tradition og ny musik. Nashville Nights Festivalen er ikke bare en festival på tre dage – det er en bevægelse. Vi inspirerer unge og etablerede musikere, bringer mennesker sammen på tværs af grænser og skaber varige forbindelser mellem artister og publikum. Alt sammen lige midt i Odense.
”Det bliver topkarakter fra mig. Fantastiske kunstnere, perfekte omgivelser, masser af tilhørere men plads til alle. Alt i alt bare en rigtig fed oplevelse
Festivalgæst, 2024
Koncerter

(Billede: Sean McConnell / Fotograf: Jens Fricke)
Koncerter som vi kender dem, har vi naturligvis også masser af. Både danske og internationale stjerner der leverer oplevelser i særklasse. Vi har sågar skræddersyede koncerter, du ikke kan høre andre steder end på Nashville Nights Festivalen.
Talks

(Billede: Kasper Eistrup / Fotograf: Simon Staun)
Danske og internationale sangskrivere og artister fortæller åbent om deres virke, deres baggrund og deres udfordringer. Hver Talk har sit eget udgangspunkt, og kan handle om alt fra co-writing, arbejdsmetoder, produktion til mental sundhed, netværk og meget andet.
Writers Rounds

(Fotograf; Jens Fricke)
Vi stolte af at kunne præsentere europas største udvalg af det Nashvilske koncertformat “writers round”, hvor en række sangskrivere sidder på scenen og giver intime udgaver af deres sange og fortæller historierne bag. Writers Rounds er en intim og unik koncertoplevelse.
WRITING CAMP
Sideløbende med festivalen afholder vi en international sangskriver-camp. Udover at vi håber der bliver skrevet en masse fantastiske sange, er ideen er at skabe nye netværker på tværs af landegrænser og at stimulere dansk musiks vækstlag ved at give dygtige danske sangskrivere mulighed for at skrive med top-sangskrivere fra bl.a. Nashville.
(Billede: Huntergirl, Jessie Wilson, Tera Lynne Fister / Fotograf: Chelsey Stallings)

Nye fælleskaber og samarbejder opstår
Kom og bliv en del af Nashville Nights familien! Er du sangskriver, artist, musiker eller bare nysgerrig og fan, så er Nashville Nights en unik mulighed for dig. På festivalen får du mulighed for at møde artisterne og sangskriverne i salene og på Odenses gader. Du kan etablere nye netværker, møde nye co-writere, få råd og vejledning fra erfarne producere og sangskrivere, og måske endda skrive sange med nogle du aldrig troede du ville komme til at sidde i stue med.
Fotograf: Line Svindt
