Det har altid været ambitionen at hjælpe sangskrivere og artister med at skabe nye netværker på tværs af landegrænser, og det er ingen hemmelighed at Nashville Nights’ Stefan Mørk har et kæmpe netværk i Nashville.. Et netværk som han helt fra starten af har haft en plan om at dele med danske sangskrivere og artister..
I 2023 inviterede Nashville Nights den nye danske duo “Glimtvis” med på scenen til nogle af Nashville Nights Spring Tour koncerterne. Året før var det Århus-bandet “Baby Did A Bad Thing” der fik muligheden og i 2024 var det Københavner trioen SUNDAYS.
Glimtvis blev også en del af Nashville Nights Festivalen i Odense i 2023. Her blev duoen introduceret til endnu flere Nashville-sangskrivere end de i forvejen havde mødt på Nashville Nights Spring Touren.
Glimtvis (Rikke og Rasmus) gav udtryk for at de gerne ville til Nashville og skrive sange og lave en plade.. og med deres utrættelige gåpåmod, Stefan Mørks rejse-råd og Blue Foley ved roret i Nashville blev drømmen om en Nashville-plade pludselig til virkelighed.
Det er en kæmpe glæde at kunne fortælle at Nashville Nights og Glimtvis holder GLIMTVIS RELEASE KONCERT på Studenterhus Odense fredag d. 13. september kl 16:30 på Glimtvis nye plade The Nashville Confessions. Det kræver ikke festival-armbånd at få adgang til arrangementet, men hvis du gerne vil opleve koncerten skal du skrive en mail til glimtvismusik@gmail.com senest d. 1.september. Det er først til mølle, så skynd dig.
Læs Glimtvis’ dejlige beretning herunder:
Hey, if you ever come to Nashville…
Det var en sætning vi blev mødt med af samtlige af de fantastiske mennesker, vi mødte på Nashville Nights Springtour 2023. Vi var så heldige, at have fået lov at spille et par af vores numre i pausen på et par af koncerterne og den første dag vi mødte in på Dexter i Odense, blev vi mødt af Blue Foley, D. Vincent Williams , Kinsey Rose, og Pat Trick Savage, som med det samme lukkede os ind i deres fællesskab og indenfor en times tid var sætningen ”if you ever come to Nashville, lets do some writing” blevet sagt flere gange.
Og den bed sig med det samme fast i os og da vi efter et par skønne koncerter og nogle dejlige stunder med amerikanerne, drog hjemad blev vi enige om, at vi skulle holde op med at tale om hvor fedt det ville være at tage til Nashville – og så rent faktisk bare tage til Nashville!
Nogle måneder senere spillede vi koncert på Nashville Nights International Songwriters Festival i Odense og talte igen med en masse fantastiske sangskrivere og fik skabt endnu flere kontakter. Og alle lød interesserede i at arbejde med os. Vi havde dog stadig den danske skepsis – for vi er måske vant til i Danmark ind i mellem at sige ”hey, du kan bare bo hos mig, hvis du kommer forbi” uden RIGTIGT at mene det , så vi troede ikke helt på da Blue Foley sagde det til os – og Kinsey Rose for øvrigt havde tilbudt det samme, efter vi havde talt sammen i en time.
Men ikke desto mindre satte vi os foran computeren og købte to flybilletter, da vi kom hjem fra festivalen. Vi timede vores rejse med at vi kunne spille i Cincinatti, Ohio til Noah Smiths Crooners Circus – for det havde vi talt med ham om på festivalen. Igen med en smule skepsis om han mon sådan rigtig mente det…
Og herfra gik det stærkt. Vi havde et super fedt samarbejde med Stefan Mørk om hvad sådan rejse indebærer af praktikaliteter. Og så fik vi igen hooked op med energiske og skønne Blue Foley, som tog os under sin vinge og hjalp os med at planlægge vores arbejde derovre. Og ja – han mente faktisk at vi bare kunne bo hos ham.
Budskabet fra Blue var ”I skal skrive et album mens I er her” og det i sig selv gjorde, at der var en fin gulerod for sangskriverne til at sige ja. Vi gik i gang med at kontakte alle dem, vi havde talt med og havde måske en forventning om at 2-3 stykker ville sige ja. Men det gjorde SAMTLIGE af dem, vi talte med og der kom tilmed tilbud fra folk vi ikke kendte om co-writes, fordi de havde hørt, at vi kom derover. Så vi endte faktisk med at måtte afvise nogle, fordi der simpelthen ikke var flere timer i døgnet.
Blue Foley fra Nashville Nights US var en kæmpe hjælp i vores planlægning og gav os ”lektier” i form af at bestemme et tema for albummet og til at finde på en masse sangideer. Så vi drog af sted med tasken og hovedet fuld af ideer, som vi håbede kunne omsættes til sange. Og det blev de … 11 fantastiske sange er vi kommet hjem med. Skrevet i samarbejde med (og her kommer blærelisten)
Noah Smith, Lee Tucker, Maddy Simpson, Blue Foley, Dan Smalley, Robert Miller, Kensie Coppin, Matt Rogers, Cheley Tackett, D. Vincent Williams og Kinsey Rose og Michael Lusk.
Den første dag, vi var der gik med at sætte sangideer I system, så vi vidste hvilke ideer, vi skulle pitche for hvilke sangskrivere – og nå ja så at spise all-american breakfast med bisquits and gravy and waffles og alt mulig andet , så vi næsten ikke kunne rokke med ørene.
Torsdag satte vi os i bilen med Blue Foley og Lee Tucker og kørte til Cincinnati, Ohio for at spille til Noah Smiths Crooner Circus. For selvfølgelig mente han, at han ville have os til at spille der. Fantastisk aften med fuldt hus og med virkelig mange positive tilkendegivelser på vores musik. Der, hvor man et øjeblik bliver ramt af den der VILDE følelse af ”Vi står i USA og spiller vores egne numre, for fuldt hus…. WOW”. Det kunne man da godt lige få lidt våde øjne af.
Det, vi troede skulle være en tur på en dag eller to derop, viste sig så at blive en længere tur, fordi Noah havde arrangeret at vi skulle bo i en jagthytte (hytte var nu så meget sagt… det var nærmere et slot) i Kentucky over weekenden, hvor vi skulle skrive sammen med ham, Maddy Simpson, Lee og Blue. Og på blot 24 timer skrev vi 5 sange… FEM!! Det var vildt og rørende og hårdt og vi sad med håret helt blæst tilbage, men det var fantastisk.
Søndag kørte vi tilbage til Nashville, hvor vi hentede den bil vi havde lejet hjemmefra. Og det var selvfølgelig en ”Big Ass Truck”… det kan jo ikke være anderledes, når man skal køre rundt i Nashville. Bilen blev hurtigt døbt Lucille og det var skønt lige at køre lidt rundt søndag sidst på dagen , bare at opleve … og tale dansk, for selvom man er god til engelsk, så er man dælme på arbejde, når der skal fortolkes og analyseres og forklares dybe tanker hele dagen i sangskrivningsprocessen.
Og så gik det ellers slag i slag hele ugen. Vi havde skrivesessions hver dag fra formiddagen og til sidst på eftermiddag, hvor vi så kørte lidt rundt og sugede til os af Nashville.
Vi var så heldige at få lov at spille Music Row Freakshow på spillestedet The Local om onsdagen og det var en vild oplevelse. Og med et publikum, som tog virkelig godt imod de sære danskere med det mærkelige bandnavn Glimtvis – som de næsten stavede rigtigt. Denne aften spillede vi som Limtvis
Lørdag spillede vi et sæt til Kinsey Rose’s koncert på Music City Bar and Grill
Vi var til koncerter, vi fik moonshine hos Cheley Tackett, vi fik ALT for meget mad og kunne skrive 7 sider mere om hvad vi oplevede…. Men vigtigst af alt var, at vi skrev 11 FEDE sange, som vi har med hjem i kufferten til en plade, som skal indspilles lige om lidt – i samarbejde med Nashville Nights og de sangskrivere, som vi har arbejdet med… Så eventyret er slet ikke slut.
Men sikke et eventyr det har været.