Skip to main content

Hos Nashville Nights Odense ønsker vi at være mere end en musikfestival; vi vil være en kilde til inspiration.

Inspiration og historiefortælling på Fynske Skoler

Et centralt socialt initiativ er vores besøg på skoler på Fyn, hvor vi tager festivaloplevelsen helt tæt på eleverne. Vi bringer udvalgte artister ud for at holde foredrag og spille intimkoncerter. Det giver eleverne en unik mulighed for at komme i direkte dialog med kunstnerne, høre deres personlige historier, og stille spørgsmål om deres rejse, hvor de kommer fra, og deres liv i musikken. Vores mål er at inspirere unge til selv at fortælle deres historier, måske gennem musik og sangskrivning. Vi ønsker at motivere til at løfte blikket fra skærmen og give en unik, fælles oplevelse, der stimulerer kreativitet, nysgerrighed og troen på egne evner. Vi skaber lyspunkter og håb for fremtiden.

Nashville Nights skolekoncerter
Odense Live -nashville Nights sociale initiativer

Kulturliv for alle: fællesskab og livsglæde

Kulturoplevelser skal være tilgængelige for alle. Derfor har vi et stærkt fokus på at inkludere de mennesker i lokalsamfundet, som normalt har svært ved at deltage i kulturlivet. Vi samarbejder med væresteder, plejehjem og hospitaler for at invitere udsatte, ældre eller sygdomsramte borgere til at gæste festivalen som vores særlige gæster. I de tilfælde, hvor et besøg på pladsen ikke er muligt, bringer vi en del af musikken og stemningen ud til dem, for eksempel via små koncerter. Det er designet til at fungere som et værdifuldt afbræk i en ofte tung hverdag. Vi vil gerne give oplevelser, samvær og fællesskab i musikkens tegn. Vores mission er at levere motivation og inspiration, som kan bidrage til en fornyet livsglæde og følelsen af at være en del af et større fællesskab.

Familieområdet: styrkelse af fælles bånd

I en tid, hvor familien ofte sidder hver for sig med individuelle skærme, skaber vi et særligt familieområde på festivalen. Området er dedikeret til at samle generationer om leg, kreativitet og musikalitet. Her kan forældre og børn sammen gå på opdagelse i musikkens verden gennem sjove aktiviteter. Et unikt tiltag med fokus på sangskrivning som et fælles projekt. Familier får mulighed for at dykke ned i deres fælles minder og historie og får med hjælp fra professionelle sangskrivere måske skrevet deres helt egen sang om en fælles oplevelse. Det er en stærk motivator for at knytte tættere bånd og styrke fællesskabsfølelsen i familien. Vi giver et fælles, kreativt fokus, som er baseret på unikke fælles historie, og som er et aktivt og nærværende alternativ til en digitaliseret hverdag.

The Nashville Nights Family and community