Skip to main content
Gode historier

Albani Fonden støtter Nashville Nights Odense

By februar 4, 2026No Comments

– en investering i intimitet, kvalitet og byens musikalske sjæl

Torsdag eftermiddag på Anarkist i Odense blev ikke bare endnu en stærk Nashville Nights-oplevelse. Det blev også en aften, hvor opbakningen til festivalens særlige DNA blev markeret helt konkret, da Albani Fonden overrakte et sponsorat til Nashville Nights Odense.

Det var Louise Frohe, der på vegne af Nashville Nights modtog donationen.

Et musikalsk visitkort til verden

Siden Nashville Nights Odense så dagens lys, har festivalen udviklet sig til langt mere end en række koncerter. I dag tiltrækker festivalen gæster fra hele Danmark og udlandet – og har opbygget et ry, der rækker helt til Nashville, countrymusikkens højborg.

Her møder festivalen igen og igen begejstring for både Nashville Nights og for Odense som by. Et stærkt bevis på, at musik kan være et kulturelt visitkort, der åbner døre langt uden for bygrænsen.

Vækst – på den nære måde

Nashville Nights vokser. Men ikke ved at samle tusindvis af mennesker foran én stor scene. Festivalens strategi er en anden – og helt bevidst. Sidste år voksede Nashville Nights Odense fra 11 til 16 spillesteder, og ambitionen er at udvide yderligere i år. Intime rum som caféer, restauranter, biografer og mindre venues er fundamentet for oplevelsen. Spillesteder med 100 pladser flytter måske ikke meget på billetsalget – men de flytter enormt meget for stemningen, nærværet og for byen.

Det er her, festivalens DNA for alvor lever.

Lokal forankring – national rækkevidde

Festivalen er solidt forankret i Odense. Sidste år bakkede 21 ambassadører fra lokale virksomheder op, og arbejdet med at styrke samarbejdet med det fynske erhvervsliv fortsætter. Se hvem der har meldt sig som Ambassadors i år lige her

Samtidig rækker Nashville Nights ud mod resten af landet med nye samarbejder, spring tours og juletourer – og nye samarbejder rundt i landet. Alt sammen bruges aktivt til at markedsføre Odense som destination og til at trække nye gæster til Fyn.

En vision, der kræver opbakning

Målet er klart: At stå på egne ben økonomisk. Men uden at gå på kompromis med indholdet.

Nashville Nights navigerer konsekvent efter tre grundbegreber:
Kvalitet. Intimitet. Autenticitet.

At fastholde den linje – og samtidig vokse på den rigtige måde – kræver opbakning. Derfor betyder støtten fra Albani Fonden (og Odense Kommune) helt konkret, at festivalen kan bevare sin sjæl, mens den udvikler sig.

En stor tak

Sponsoratet fra Albani Fonden er ikke blot en økonomisk håndsrækning, men et tydeligt skulderklap til visionen om at skabe unikke musikoplevelser i byens rum – og til at vise Odense frem for verden gennem musikken.

1000 tak til Albani Fonden for opbakningen og tilliden.
Den er oprigtigt værdsat – og gør en reel forskel for Nashville Nights Odense.