Show: TBA
Meg McRee er en af Nashvilles mest spændende nye stemmer. Hun har en kæmpe kærlighed til 70’ernes roots og rock, som hun blander med sin country og americana, så vi får en helt særlig musikeliksir, der vil noget nyt uden at glemme traditionerne. McRee er både solist og sangskriver og har skrevet til bl.a. Elle King, Grace Potter, Warren Zeiders og Shelby Lynne, men har især markeret sig som artist i egen ret med debutalbummet Is It Just Me? og EP’en History of Heartbreak.
Hun kommer til Odense med sin egen lyd, nye sange fra det kommende andet album – og så har hun sin mand Ben Chapman med, som også kan opleves på festivalen.