
For at kunne give vores frivillige, gæster og artister den bedst mulige festivaloplevelse, har vi brug for dig! 💛
Vil du være med på Team Nashville Nights 2025 fra d. 11. til 14. september?
Vi har i år sammensat tre hold – og hvert hold har deres helt egen teamleader, som sørger for, at vi løfter opgaverne i ægte Nashville Nights-ånd: med teamspirit, god energi og masser af grin og sammenhold!
🎟 Her er de tre teams, du kan blive en del af:
- A) Merchandise-salg i Storms Pakhus
- B) Bar og festivalreception på The Circus / Rosenbækhuset
- C) Hands & Doors på vores spillesteder rundt omkring
📝 Kunne du tænke dig at være med? Så skriv til os hurtigst muligt – og gerne i kommentarfeltet, hvilken opgave du kunne tænke dig. Vi prøver at få vagtplanen til at passe med dine ønsker ✨
Som Frivillig får du:
- Fri adgang til festivalen
- Erfaring med Kultur og eventarbejde
- Stort netværk og nye samarbejdsrelationer
- Forplejning og Crew t-shirt
Og nu til det vigtigste – lad os præsentere de tre teamledere, der står klar med åbne arme, store smil og højt humør:
🍻 David – Teamleder for bar og festivalreception i The Circus / Rosenbækhuset
David er ikke bare ferm bag en bardisk – han er også garant for god stemning og overblik midt i festens virvar. Til daglig er han souschef i Tøjeksperten, men i festivalweekenden sørger han for, at The Circus bliver barens hjerte og festivalens pulserende samlingspunkt.
Med mange års erfaring fra barlivet og en forkærlighed for godt teamwork (og sin kæreste Trine, som også er en del af festivalen), er David manden med plan, smil og system. Hans mål? At det skal være sjovt at være frivillig, og at vi sammen skaber et fællesskab, hvor der er respekt og plads til alle – og en fest, man aldrig glemmer 🥳
👕 Camilla – Teamleder for merch og crew
Camilla har været med lige siden den første tone lød på festivalen i 2021. Hun er hele årets merch-dronning og holder styr på både t-shirts og crewet bag kulisserne. Til daglig arbejder hun med udsatte mennesker og rekruttering – og privat bor hun i et hyggeligt hus på landet med kæresten Allan.
Camilla skaber trygge og sjove rammer for alle frivillige, hvor smil, respekt og struktur går hånd i hånd. Og én ting er sikkert: Når Camilla siger “en aftale er en aftale” – så mener hun det! 💪🏼
🚪 Frank – Teamleder for Hands & Doors
Frank er ny i teamlederklubben – men absolut ikke ny i festivalverdenen. Han har mange års erfaring som medarrangør af Fyns MC Festival og har været frivillig på både Dexter, Posten og Odense Sport & Event. Han bor i Odense og elsker både motorcykler og linedance – og ja, han får selv det mest praktiske til at føles som en fest.
Frank går op i fællesskab, rummelighed og ansvar – og sørger for, at du aldrig står alene. Også hos ham gælder reglen: Vi kan stole på hinanden – og have det sjovt imens!
🎉 Har du spørgsmål til at være frivillig eller vil du være en del af det hele? Så tøv ikke – skriv til os på frivillig@nashvillenights.dk og bliv en del af Team Nashville Nights 2025.
Uanset om du er barboss, merch-mester eller dørhelt, så lover vi dig én ting:
Det bliver som altid… helt Nashvildt! 🤠💥