Skip to main content
Gode historier

Johnny Cash Tribute Show

By april 8, 2022maj 15th, 2022No Comments

“Hello, I´m Johnny Cash”

Sådan indledte Johnny Cash stort set alle sine koncerter, selvom han var letgenkendelig med sin kendte dybe stemme og sit mørke tøj – også kaldet ”The Man in Black. Manden i sort, som meget tidligt i sin karriere blev et ikon i Country musikken. I sangen “Man in Black” fra 1971 synger han: “Oh I’d love to wear a rainbow every day and tell the world that everything’s okay. But I’ll try to carry off a little darkness on my back. Till things are brighter I’m the man in black.”
 
Johnny Cash stammer fra en fattig landarbejderfamilie i Arkansas, hvor han som helt lille arbejdede i bomuldsmarkerne. Som ung blev han hvervet til United States Air Force og udstationeret i Vesttyskland, hvor han købte sin første guitar og lavede sit første band, men det var først mange år senere at han tog mod til sig og opsøgte Sun Records studiet med håb om at få en pladekontrakt. Det var dog ikke før han udsendte ”Folsom Prison Blues” fra de legendariske fængselskoncerter, efterfulgt af ”I walk the line”, der blev nr. 1 på country hitlisterne, at han begyndte at få succes. 
 
Johnny Cash nåede at indspille mere end 1500 sange, der findes på ca. 500 album, spredt over hans næsten 50-årige karriere. Han nåede at få 48 amerikanske hitliste-placeringer, hvilket er det samme som The Rolling Stones og The Beach Boys. Hits som ”Don´t take your guns to town” og “The ballad of Ira Hayes” samt “Ring of fire” fulgte efter og Cash blev en kæmpe succes. ”Ring of fire” skrev han i øvrigt sammen med June Carter, som blev hans 2. hustru, efter hun endegyldigt havde hjulpet ham ud af et langvarigt stof- og alkoholmisbrug. En kærlighedshistorie der er ud over det sædvanlige og kan følges i filmen ”Walk the line.”
 
Da Johnny Cash i 90´erne udgav de 4 ”American Recordings” albums, der var opstået i samarbejdet med produceren Rick Rubin, hvor han blandt andet udgav covernumre og personlige fortolkninger af sange af Tom Waits, Leonard Cohen, U2, Soundgarden, Beck, Sting blandt andre, blev han allemandseje og nåede langt ud over country scenen. 
 
I 2003 døde Johnny Cash 71 år gammel af diabetes. Han har efterladt lidt af et eftermæle og et enormt bagkatalog, som er værd at hylde. Derfor har vi i NNISF22 valgt at årets tribute går til The Man in Black, Johnny Cash og til dette har vi inviteret nogle af danmarks bedste musikere og stærkeste solister, som vil fortolke de mange folkekære sange.
 
Solister:
Allan Olsen / Ginne Marker / Bjørn Fjæstad / Fallulah / Kira Skov / M Rexen / Dan Smalley / Noah Smiths / Payton Taylors.
 
Band:
Bas og kapelmester Troels Skjærbæk / Guitar Lars Skjærbæk / Guitar Rune Kjeldsen / Trommer Mads Andersen / Keys Mikkel Damgaard
 
Odeon den 16.septemer 2022 kl 19:30
Opvarmning: Dan Smalley kl 18:45

Køb billetter her