Skip to main content
Artist

Trey Pendley (USA)


Show: TBA

Med en countrylyd lige så rå og afslappet som en perfekt slidt hoodie er Trey Pendley kommet baglæns ind på musikscenen. Lokket til sin første optræden og bestukket af forældrene til at tage på sangskriver-camp, tog det nogle år, før han tog den sanger og sangskriver, han er, på sig. Først med det virale hit “Daddy’s Son” i 2021 turde han satse på musikkarrieren. Den Nashville-baserede familiefar er opvokset med ørerne i alt fra George Jones til Mötley Crüe og Beastie Boys og ud af det er vokset et musikalsk udtryk med lige dele kærlighed til nye trends og traditioner. Pendley kommer med humoristiske historier med rod i arbejderliv og ærlig hverdagsvisdom – en slags baggårdsfilosof med blik for livets lyse sider.