
Er det første gang, du skal opleve Nashville Nights Festival? Så har du noget helt særligt i vente. Her får du vores lille guide til nogle af de oplevelser, du ganske enkelt ikke må gå glip af.
Nashville Nights er ikke bare koncerter. Det er sangskrivere, historier, stærke sange, store øjeblikke og den helt særlige stemning, der opstår, når musikere mødes på scenen og deler deres musik med publikum.
Og hvis du er ny på festivalen, er der et par ting, vi synes, du skal skrive øverst på din Nashville Nights-to-do-liste.
🎸 Oplev en Writers Round
Hvis du aldrig har oplevet en Writers Round før, så glæd dig.
En Writers Round er noget af det mest intime og autentiske, du kan opleve på Nashville Nights. Her sidder sangskriverne på scenen og fortæller historierne bag sangene – hvordan de blev til, hvad de handler om, og måske også hvad de betyder for dem selv.
Og så kommer det magiske øjeblik, hvor sangen bliver spillet.
I år kan du blandt andet opleve en helt særlig Writers Round med Lee Thomas Miller og Marcus Hummon sammen med Andy Albert og Fancy Hagood. Men husk også at opleve nogle af de mange andre fantastiske artister og singer/songwriters, der deler scenen i løbet af festivalen.
For når en sangskriver fortæller historien bag en sang og derefter synger den med alle de følelser, der blev lagt i den, oplever man musikken på en helt anden måde.
Det skal opleves live.
🎤 Gå ikke glip af bandkoncerterne
Nashville Nights byder selvfølgelig også på masser af fuld fart, store omkvæd og fantastiske bandkoncerter.
Bag flere af koncerterne står vores dygtige danske husorkester, som år efter år viser, at danskere bestemt også kan levere countrymusik på internationalt niveau.
Du kan blandt andet opleve orkestret sammen med Craig Wayne Boyd, ligesom upcoming navne som Emma Zinck og Kensie Coppin og får mulighed for at vise, hvad de kan med et stærkt band i ryggen. Britiske Kezia Gill med band er country med både nerve, energi og masser af attitude. 🤠🎸
Det er koncerter med masser af energi, spilleglæde og den helt rigtige Nashville Nights-stemning.
⭐ Og så er der soloshows
Husk også at give plads til de intime soloshows.
Her får artisterne lov til at stå helt alene med deres stemme, deres instrument og deres sange. Det kan være intenst, sjovt, sårbart og virkelig nærværende – og ofte opstår nogle af festivalens små øjeblikke netop her.
Så vores bedste råd er: Lad være med kun at gå efter de største navne. Tag en chance på en artist, du måske ikke kender endnu. Det kan meget vel være her, du finder din nye favorit.
👕 Husk merch!
Ingen Nashville Nights uden lidt festival-shopping.
Kig forbi vores merchandisebutik ved Studenterhuset, hvor du kan finde Nashville Nights-merch – og selvfølgelig også merchandise fra flere af de artister, du kan opleve på festivalen.
Det perfekte sted at finde et minde fra festivalen. Eller noget, der kan afsløre, at du var der, før alle andre opdagede det. 😉
🙋♀️ Spørg vores fantastiske frivillige
Og hvis du på noget tidspunkt tænker:
“Hvor er det nu lige, jeg skal hen?”
Så bare rolig.
Vores fantastiske frivillige står klar til at hjælpe dig. De kender festivalen, spillestederne og programmet og kan enten svare på dit spørgsmål eller pege dig i den rigtige retning.
Så spørg endelig. Vi vil hellere hjælpe dig godt på vej end lade dig fare vild mellem guitarer, cowboyhatte og countrymusikere.
🤠 Det vigtigste råd?
Tag dig tid.
Nashville Nights skal ikke nødvendigvis opleves ved at haste fra koncert til koncert. Giv dig selv tid til at opdage noget nyt. Sæt dig til en Writers Round. Gå ind til en koncert med en artist, du aldrig har hørt før. Bliv hængende lidt længere, end du havde planlagt.
For måske er det netop dér, du får den oplevelse, du kommer til at tale om, når festivalen er slut.
📱 Hent Nashville Nights-appen
I år har vi gjort det endnu nemmere at finde rundt i Nashville Nights.
Vi har nemlig fået vores helt egen Nashville Nights-app, som du kan downloade og have lige ved hånden under hele festivalen.
Her finder du hele programmet, kort, information, gode tilbud og meget mere. Du kan også bruge appen til at planlægge dine festivaloplevelser og markere de ting, du bare ikke vil gå glip af.
Og ja – vi har selvfølgelig tænkt på det vigtigste:
Cowboyhatten. 🤠
I appen kan du sætte en lille cowboyhat på de oplevelser, du bare skal nå. På den måde kan du hurtigt holde styr på dine favoritter og få mest muligt ud af festivalen.
Så vores første råd er ganske enkelt: Download Nashville Nights-appen, inden du kommer.
Velkommen til Nashville Nights.
Vi glæder os til at have dig med. ❤️🎸