
Vi er både stolte, glade og dybt beærede over at være blevet nomineret til Byens Bedste Odense. Tænk engang – en festival der begyndte som en kærlighedserklæring til sangskrivningen og det intime møde mellem kunstner og publikum, står nu skulder ved skulder med nogle af byens helt store mastodonter.
Først og fremmest vil vi sende en kæmpe tak til alle jer, der har indstillet os – uden jer var vi slet ikke nået hertil. Det betyder alverden for os at mærke jeres opbakning og kærlighed til festivalen.
Vi ved godt, at konkurrencen er hård – men vi er lykkelige for hver eneste stemme, der bliver lagt på Nashville Nights Festival. Hver stemme føles som et kærligt skulderklap, og vi sætter pris på jer alle, der bakker op om festivalen.
Og til jer, der endnu ikke ved, hvem vi er – eller hvorfor vi er nomineret – vil vi bare sige: Kig forbi Nashville Nights Festival den 11.–14. september i Odense, og oplev magien selv. Vi lover uforglemmelige øjeblikke fyldt med musik, nærvær og fællesskab.
Tusind tak for jeres støtte – vi glæder os allerede til endnu flere magiske musikøjeblikke sammen med jer! 💛🎶