Skip to main content
Artikel

Mød sangskriveren Tony Arata

By marts 27, 2022marts 29th, 2022No Comments
Tony Arata

Nashville Nights International Songwriters Festival havde sin ilddåb I 2021, midt i en tid hvor alt var usikkert. Pandemien havde i mange måneder lukket alt kultur inklusiv livekoncerter og arrangementer ned. Vi var heldige at festivalen ramte ind midt i et lille åndehul fri for restriktioner, coronapas og mundbind.

Det er ikke nogen hemmelighed at kulturen har været hårdt ramt i nedlukningsperioden og mange af os hungrer efter at følelsen af frihed.

Tony Arata

Musik er et omdrejningspunkt, som kan samle alle

Om du er typen der falder for tekster, harmonier eller melodien, så rammer musik ind i vores følelser. Tony Arata, som blev medlem af Nashville Songwriters Hall of Fame i 2012, har bevist, at han flere gange har skrevet en sang, som berører mange. Garth Brooks, som regnes for en af tidens største countrystjerner med mere end 100 mill. solgte albums, hørte Tony Arata spille ”The Dance” en aften han besøgte The Bluebird Café, længe før han blev berømt. Sangen rørte ham så meget at han spurgte Arata, om han måtte indspille sangen.

The Dance

I 1990 udgav Garth Brooks ”The Dance”, som blev et prisvindende hit og det er den sang Garth Brooks kalder sin ”all time favorite.” Budskabet i sangen er til at forholde sig til. Hvis du kunne gå tilbage i tid og ændre på en ting, ville du så gøre det? Sangen handler om at leve dit liv uanset hvor hårdt det er, for bagefter kan du bedre værdsætte alt det der er godt i livet ”I could have missed the pain, but I´d of had to miss the dance.”

Selvom ”The Dance” nok er Tony Aratas mest kendte hit, kan man ikke komme udenom ”The Change” som er endnu en af de tekststærke sange fra Arata. Sangen blev fremført til American Music Awards i 1996 igen af Garth Brooks, mens der blev vist klip fra oprydning efter Oklahoma bombningen. En stærk fortolkning og fremførelse, hvor teksten virkelig kommer til sin ret. “But it’s not the world that I am changing. I do this so, this world will know, that it will not change me.”

Tony Arata

Det bliver fantastisk at opleve Tony Arata her i Odense, Danmark til NNISF22, hvor han får mulighed for at fortælle og fortolke nogle af hans allerstørste hits og mon ikke vi kommer til at høre hans version af en af de ovenstående?

Du kan læse meget mere om Tony Arata på hans hjemmeside

Seneste artikler og nyheder

Gode historier

BLIV AMBASSADOR

Som noget helt nyt kan du nu blive NASHVILLE NIGHTS AMBASSADOR og dermed være med…
Nyhed

Nashville Nights Spring Tour ’25

Nashville Nights Spring Tour 2025 er netop blevet annonceret og billetsalget er startet. Første koncert…
Nyhed

Nashville Nights annoncerer Ryan Adams koncert

Nashville Nights har netop annonceret koncert med Ryan Adam i Musikhuset Aarhus den 21. marts…